April 2015

Standard

April måneds billede er et foto af det bed, jeg kalder forårsbedet. Det udvikler sig hele tiden. Der er en del løg og anemoner og en del bispehuer. Lige nu er kejserkronerne kommet.

kejserkroner

Den gule bispehue er også sprunget ud selvom – eller måske fordi – jeg først for et par dage siden klippede sidste års løv væk. Den røde bispehue klippede jeg ned tidligt på foråret, og der er kun kommet et par blomster. Så har jeg en nyplantet orange og en nyplantet lilla bispehue. Dem venter jeg stadig på. Men her er den gule . Smuk ikke!

gul bispehue

Og så er der lige de gule anemoner.

gule anemoner

30. april
April har godt nok været en travl måned. Vi har været i haven hver dag. Alligevel er vi slet ikke kommet i gang med køkkenhaven – bortset fra den første fræsning og kartoflerne. Der er også mange store projekter. I dag skal der fældes en stor gran hos naboen, men så kan vi også komme i gang med hegnet mod syd.

Den første rododendron er sprunget ud. Den står i en potte syd for garagen og venter på at blive plantet ved det nye hegn.

første rodo

28.april
I dag har jeg modtaget småplanter fra Zimtrade. Der er noget eventyrligt ved, at man kan sende så små planter sikkert med posten. De ligger i fine små plastbeholdere
, og rodnettet er fint udviklet, så alle planter udvikler sig godt og hurtigt. Det var vist en værre omgang reklame. Men pyt. Jeg skal ud og plante dem i små potter.

småplanter

26. april
Jeg er ret vild med mit pæonbed for tiden. Her er nogle fotos, jeg tog i går.

pæonbedaslutapril 004

pæonbedb

pæonbedc

pæonbede

pæonbedf

pæonbedd

25. april
Så er de nye asparges begyndt at komme. Vi må ikke tage af dem før næste forår. Måske kan vi lade dem være så længe. Det bliver vanskeligt, for de gamle asparges er nogle tynde pinde ved siden af disse.

nyeasparges

23.april
Så er det tid for ukrudtsmad. I går fik vi  brændenældesuppe med løgkarsepesto.

brændenældesuppe1

Brændenælder til venstre og løgkarse til højre.

brændenældesuppe2

Det smagte fantastisk.

22. april
Der er en tydelig forskel på de fotos, som jeg tager, og dem manden tager. Jeg fotograferer, så rodet ved siden af motivet ikke ses. Han fotograferer rodet, og billederne bliver mere spændende. I dag får I et af hans billeder. Rod på gårdspladsen.

rod i gården

I dag har jeg ordnet det nye rosenbed foran drivehuset og lagt alle mine mirabilisknolde. Jeg har også ordnet det gamle rosenbed og miniterrassen syd for garagen.

21. april
Magnolietræet er sprunget ud. Det er bare så smukt.

magnolie1

magnolie2

magnolie3

20. april
Det har været  en fantastisk dag i dag med solskin og næsten ingen vind. Vi har sat en pumpe i søen og vandet surbundsbedene.
Jeg er næsten færdig med at ordne rosenbedet. Og så skal I lige se “porten” ind i den store hvide kornel, som blev tyndet gevaldig ud for et stykke tid siden.

kornelport

18. april
Da jeg ordnede bedet ved legehuset blev der en masse røde husløg til overs. De kom i en krukke  og blev sat på den gamle mirabellestub.

husløg

17. april
Nu er det blevet gult forår. Græsplænerne er gule af vortemælk og små guldstjerner og påskeliljer. Jeg elsker det gule forår.

gult forår

16. april Det blæser stadig rigtig  meget fra vest. Så jeg kan kun holde ud at arbejde mod øst. I dag gik jeg i gang med bedet øst for legehuset. En gang – for 35 år siden – var det sandkasse. Jeg har arbejdet der hele dagen bortset fra pauserne. Jeg er ikke færdig. Jeg holdt op, da jeg ikke kunne holde ud at ligge på knæ mere. Bedet var også uhyggelig tilgroet.

legehusbed a

Jeg har efterhånden nået godt halvdelen. Stenbroen udenom er også skrap. Jeg fortsætter i morgen.

14. april Nu har jeg ikke været i haven i flere dage. Underligt. I går blæste det, så det ikke var til at holde ud at opholde sig udendørs. Vestenvinden er hård for os. I dag regnede det, så det gjorde det hele lidt besværligt. Forhåbentlig bliver det bedre i morgen. Jeg har sat blomsterfotos ind i aprilblomsterhaven. Og et af billederne skal have en kommentar. Jeg er meget glad for min hulrodede lærkespore.

aprilblomst 4

Jeg fik en knold af min mor for 30 år siden og lagde den i det bed, der var forårsbed dengang. Den er trolig kommet hvert år siden – også efter at bedet groede til med græs og blev plæne. Den har delt sig, og jeg har haft held til at flytte en af knoldene til det nuværende forårsbed. Og det er rigtigt. Knolden er hul. Det er den mærkeligste rod, jeg endnu har set. Det er en af de planter jeg hilser på hver dag. Mærkelig nok er den ikke kommet op i det nuværende forårsbed i år. Der var et kæmpemuldvarpeskud, hvor den plejer at komme. Måske har jeg skadet roden, da jeg jævnede skuddet.

11. april I går fik vi – vi er altså manden i huset – ordnet en bunke kompost, så den kan bruges. En del vil nok ikke kunne forstå, hvordan det kan vække begejstring. Men det kan det hos mig.  Jeg synes, at det er en fantastisk ting at en bunke blade og ukrudt kan ligge og blive forvandlet til dejlig frugtbar jord. Denne kompost skal blandes med omsat komøg og spredes ud i mit permabed. Jeg skal bare lige have renset permabedet for græstuer først.

kompost

Ja, jeg synes, det er smukt.

10. april Nu er min anden yndlingsblomst  fremme. Det er violen. Jeg tror, at jeg kom til at elske violen, da jeg som barn kravlede rundt på jernbaneskråningen sammen med min veninde og plukkede violer. Det var meget forbudt, men vi nød det.

lyserød viol 1

Både violer i bedene, på stenbroen og i græsplænen.

viol 1

viol 2

8. april Min blå gedebladlonicera caerulea – er sprunget ud som en af de første buske. Den skal også være tidlig på den, for de første bær modner længe før jordbærrene.

gedeblad med blå bær

7. april Det var en dejlig påske med meget familie og venner. Nu er der tid til haven igen, og i dag har jeg flyttet min arbejdsplads udendørs igen fra arbejdsdrivhuset, hvor jeg har stået inde hele vinteren.

arbejdsbord 4

Jeg har jorden i baljen til højre. Når den ikke er i brug, dækkes den til med de plader, der kan ses bag baljen. I dag er jeg ved at gøre klar til såning af blomster.

arbejdsbord 1

Såbakkerne er klar og står og trækker vand før såning. Jeg elsker de gamle bradepander. De er utrolig nyttige i en have.

5. april Vi har stadigvæk masser af grene liggende. De venter på at blive lavet til flis, og sådan er det. Og så er jeg begyndt at kunne tage rigtige små buketter ind, og det nyder jeg.

første forårsbuket

Påskeliljerne er kommet rigtig i gang her i påsken. De er mange steder. Herunder i et af de gamle labyrintbede.

efterårsanemonebed

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s