Juni 2015

Standard

Fotoet til venstre er havens hvidtjørn. Den er bare symbolet på sommer. Den er smuk uanset om den har knopper, blomster eller bær. Og det siges, at den passer på det hjem, den omkranser. Det er nok en hvidtjørnehæk, der vokser op omkring Torneroses slot. Her er et nærbillede. Jeg elsker de perleformede knopper.

hvidtjørn 1

29. juni
Somme tider får vi besøg af uventede gæster. Her er en flok på grusvejen, der stadig hedder grusvejen, selvom den efterhånden burde hedde græsvejen
.

Måske er det en flok unger. De har nogle spidse, næsten buede næb. næb

Måske er det en flok unger. De har nogle spidse, næsten buede næb.

Det er velkomne gæster, og vi bruger en masse hyggelig tid på at undersøge, hvem der mon er på besøg og hvor de kommer fra.

28. juni
I dag har der været byens marked her i Gislinge. Stor fest, mange deltagere, ringe købelyst, men god stemning med musik, der kan høres over hele byen.
Jeg lavede en lille bod derover med 3 slags planter – alle til 5 kr stk.

lille havebord med blomsterbakker og blomsterkurv på jorden

drivhustomater, havegloxenia og lav kl 8 blomst

Jeg var der et par timer. Det var rigtig hyggeligt. Jeg solgte 8 planter. På en måde er det lidt til grin. Mon ikke tiden er løbet fra min lille bod.
Næste år nøjes jeg med at gå en tur derover og nyde stemningen.

27. juni
I år har vi en kæmpekvan i blomst. Det er første gang vi har kvan i haven.
  Jeg har  ledt efter opskrifter, hvor der skulle bruges kvan. Troede lige, at der var masser på nettet. Det var der ikke. heller ikke frk Jensen eller den grønne syltebog havde noget om kvan. Til sidst fandt jeg Anemette Olesens bog om gamle grønsager. Og der var opskrifter på kvan.

helbillede af kvan med blomster

Kvanen er ca 2 en halv meter høj og meget kraftig og flot.

Jeg besluttede mig til kvanmarmelade, der så viste sig at være rabarber med halvt så meget kvan i. Jeg tog kvanstilke ind og gjorde dem i stand. Så smagte jeg heldigvis på dem. De smagte bittert og ubehageligt og var uendelig seje.
Der blev ingen kvanmarmelade denne gang.

Camilla Plum anbefaler at bruge kvan fra det første år, hvor der ikke er blomster. Så måske er stilkene på vores kvan for gamle og seje. Måske er det bare en forkert slags kvan. I bøgerne kan jeg se, at der er mange varianter.
Vi har også rød kvan. Den er på sit første år. Måske prøver jeg med den en anden dag.

rød kvan

26. juni
Vi er gået i gang med en af havens allerstørste fornøjelser – de nye kartofler.

De første aspargeskartofler

Her er det aspargeskartofler.

De er ikke så store endnu. Men vi kan ikke vente længere.

kartofler i kasserollen

6 minutters kogning og 6 minutter på eftervarmen.

25. juni
Nu blomstrer robinjerne. De lyser i det grønne løv, og vi lægger nakken tilbage og nyder det.

Vi plantede robinjen for mere end 30 år siden. Den blev over 20 år, før den blomstrede.

Vi plantede robinjen for mere end 30 år siden. Den blev over 20 år, før den blomstrede.

Vi kan også komme tættere på, selvom den er blevet klippet, så den ikke rager for meget ud og generer mejetærskerne, når de skal forbi på grusvejen.

robinjeblomst tæt på

Den har været 14 dage undervejs, før den sprang ud, og har haft de yndigste hvide knopper.

Jeg såede selv røde robinjer. Der kom 12 planter. Sidste år var der 3 levende. I år er der en tilbage. Den er ca 1 meter høj, og jeg gætter på at det varer mange år, før den blomstrer.
Men min mand fik en opstammet rød robinje i fødselsdagsgave. Den har vi plantet ved læstedet.

rød robinjeblomst

Om nogle få år er det en parasol, som vi kan sidde under.

23. juni
Tænk at det er midsommer, og det har ikke været sommer endnu. Heldigvis er der travlhed i haven her, og vi er ude trods den manglende sommer. Lige nu er vi nået et lille trin videre med væggene på terrassen syd for garagen.
Der er sat rionet op, og der er flet i det ene net. Resten må vente til jeg får tid.

sydvæg på garageterrassen

22. juni
Nogle af jer husker måske, at mine planer var at lave en “mur” nord for legehusstedet ved hjælp af mine små flettede piletræer.
Det måtte modereres, for træerne væltede ved den mindste smule vind, selvom jeg satte snor i dem og bandt dem til legehuset. Nu har jeg sat de største ned bag den støbte rest mur og sat små piletræer og pelargonier på muren. Det ser rigtig hyggeligt ud.

små piletræer og pelargonier  i potter sat op på ukrudtsdug nord for legehusstedet.

Det er en “mur” af planter, der laver en synsmæssig afgrænsning af siddestedet øst for legehuset.

21. juni
Vi havde en gang en nabo, der farvede garner og havde en del farveplanter. Hans have var lille og vores stor, så nogle planter rykkede op til os. Vi passer stadig på vauplanten. En slags reseda. Den sår villigt sig selv, og hvert år lader vi et eksemplar stå på gårdspladsen. Så vidt jeg husker gav den en gul farve. I år er den blevet rigtig stor og flot.

vauplante

19. juni Det er en fornøjelse at gå rundt og kigge i haven. Den er frodig med mange forskellige små miljøer. Her er et par af dem.

havemiljø a

havemiljø b

18. juni Endelig en dejlig regnvejrsdag, så jeg kan få ryddet op herinde og slipper for at vande udover tomatdrivhuset. En af mine yndlingsblomster er sprunget ud. Jeg ved ikke hvad den hedder. Det er en lille sag i bunden af surbundsbedet. Jeg kalder den lille alf, for kronbladene ligner små alfevinger, som jeg forestiller mig de er.

yndlingsblomst

17. juni I aftes besøgte jeg pæonekspertens have. Det var en god oplevelse som det plejer at være. Solskin, smuk have og venlige mennesker.

pæoneksperten b

pæoneksperten a

Der er ikke blot pæoner. der er også de smukkeste iris.

pæoneksperten c

Jeg havde bestemt, at jeg kun havde plads til en pæon til i mit pæonbed. Alligevel købte jeg tre. to lyserøde og en broget.

16. juni Sidste år var jeg så stolt af, at der var en blomst på min ene træanemone. Jeg havde 3 af dem. Den ene døde af tørst. Den anden plantede jeg ud i et bed, og den så død ud i foråret. Nu er den begyndt at skyde fra bunden. Den tredje forblev i potten og overvintrede gravet ned i tomatdrivhuset. Det er den, der blomstrer nu, og den har mere en en blomst. Her er den.

Der er 32 knopper.

15. juni Læstedet er kommet på plads og i orden. Og vi har allerede nydt at sidde der i de varme dage. Og området er medtaget i min daglige vandingsrunde.

junilæsted

14. juni Der er rigtig fart på den i haven nu. Pæonerne er begyndt at springe ud. Ikke i pæonbedet, men i bedene mod øst, der får mere sol. Den første er den mørkerøde, vi købte første gang vi besøgte pæoneksperten.

junipæon 1

junipæon 3

Den næste er den gule hybridpæon – også fra pæoneksperten.

junipæon 2

11. juni Der har ikke været tid til at få ordnet krydderurtebedet endnu. Men flere af kasserne er perfekte, og jeg bruger også løs af urterne.

østersurtjuni

Østersurten er så smuk. Både bladform og farver.

estragonjuni

Estragonen er perfekt. har den perfekte størrelse nu. Senere bliver den så høj, at den vælter ud over siderne.

melissejuni

Jeg drikker te af citronmelisse hver aften.

havesyrejuni

Havesyren fylder også smukt bedet. Den breder sig uhæmmet, når den får lov. I starten måtte en dele bed med andre urter. Den går ikke mere.

En dag var der en forbipasserende dame, der sagde, at uanset, hvad jeg gør, så lever haven også sit eget liv. Det er rigtigt. Selv i det kontrollerede krydderurtebed lever den sit eget liv.

10. juni Jeg har 6 hængekurve. 3 store, 2 små og en halv, der hænger på væggen i læstedet. I begyndelsen af halvfemserne var jeg i England nogle gange, og jeg blev helt betaget af hængekurvene. Så jeg købte nogle med hjem. Senere har jeg supleret op herhjemme. Jeg har flettet pil om to af dem. Og jeg bruger kokosindsats eller rabarberblade til resten. Her har jeg lagt rabarberblade yderst og et stykke plastik indeni.

rabarber g

Her er den plantet til, men det varer lige lidt før den fylder det hele ud.

hængekurv a

Rabarberbladene visner i løbet af sommeren og bliver brune, men det har også sin charme. I denne kurv er der kokosfiber yderst.

hængekurv b

Denne kurv har jeg lavet pileflet på. men det er vist desværre ikke hængeplanter , jeg har sat i den, så den skal nok laves om.

hængekurv c

Herunder er der også flettet pil udenom. Den er ved at etablere sig og gro til.

hængekurv f

9. juni Nu er der kommet styr på rabarberbedet. Før var der 3 rabarber og nogle peberrod i en blanding. Nu ser det sådan ud.

færdigrabarber

Det var noget af et arbejde at komme så vidt. Alt det der skulle smides væk.

rabarberdag b

Det der skulle laves til marmelade.

rabarberdag a

Det var en kæmperod.

rabarberdag c

Og et kæmpehul – over en halv meter dybt.

rabarberdag e

8. juni Havens spejlæg står fint i disse dage. De blomstrer helt overdådigt . De passer sig selv, sår sig selv og skal bare rives væk, når de har kastet frø.

spejlæg

Så spejlæggene nyder jeg bare. Helt anderledes er det i permabedet. Der skal arbejdes. Før jeg kan plante , skal der ryddes alt det græsukrudt, jeg ikke fik fjernet sidste år. Så det er ret sejt arbejde. men et lille tag hver dag, så når jeg det måske med tiden.

permabed1

7. juni Så er det læstedets tur. Muren er kalket, og der er gjort klar til “indflytning”.

læstedsmur 3

6. juni Vi fortsætter med at gøre klar til sommerlivet. Selvom pilelysthuset ikke er færdigt, har vi gjort det klart til brug. I foråret bandt jeg pil på ca en tredjedel af væggen, og jeg startede mod vest. Det betyder, at der er læ mod vestenvinden. Så der er rigtig dejligt derude.

pilelysthus jun1 a

Vi kan sidde og kigge ud på markerne og udkanten af byen, og vi kan rigtig nyde naboens heste.

5. juni Den første sommerdag. Den røde kløver er sat på plads i sin tandkrushylde på rioterrassen.

rød kløver

3. juni I dag har jeg gjort drivehuset klar til, at vi kan drive derinde hele sommeren, når det er for køligt udenfor.

drivehus juni

Under klargøring mødte jeg drivehusets retmæssige ejer –  Hr Tudse. Jeg blev meget glad for mødet.

drivehusets beboer

Hver dag går jeg og nyder rhododendronerne. Jeg har lavet en side om havens rhododendronbede. Du finder den nederst til venstre i det lilla felt.

4. juni Tomatdrivhuset er i funktion nu. Det er første år, og det har taget lidt tid at kommer i gang. Døren sidder i den ene side, så bedet til højre for døren er dybt. Derfor har jeg lavet et par flisegange, der deler det op i 3 afdelinger. Der skal også laves en “midtergang”, når jeg får tid. I den højre side planter jeg tomater med chilier i kanten. Jeg plejer kun at have 1 række, og her er 3 rækker. Det er måske for meget. Det vil tiden vise.

tomatdrivhus juni

I venstre side er der lige nu kartofler. Der skal være aubergine, chilier og kapersurt, når kartolflerne er væk.

Advertisements

One thought on “Juni 2015

  1. Hvidtjørnen er et smukt træ her om foråret, som man desværre let kan komme til at overse blandt de mere farverige planter, men så får man lige duften i næsen.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s