Juli 2016

Standard

Når trompetblomsten viser sine smukke orangerøde trompeter er det blevet rigtig sommer  – uanset vejret.

31. juli
Haven er også andet end planter og havearbejde. Her er mormor i gang med at bage pandekager over gløderne fra bålet.

pandekager

26. juli
Lykken er mange ting. Det kan være selv at plukke ærter. Selv at plukke jordbær og blåbær.

lykkeærter

lykkejordbær

lykkeblåbær

lykkeblomster

25. juli
Nu er georginerne også i gang. Den første buket er inde. Og da de bliver ved med at sætte blomst så længe der plukkes, så bliver der plukket resten af sommeren.  Her er der lige sat lidt floks ind.

georginer c

Fra østsiden ser bedet rigtig fint ud. Jeg startede også med at sætte knoldene fra østsiden.

georginebed b

Fra vestsiden ser det lidt anderledes ud. Her har været snegle, der har holdt til i en fodpose af vilde jordbær under løvstikken. Så sent som forleden satte jeg 4 supplerende georginer.

georginebed a

24. juli
Det har taget sin tid, men nu er det lykkedes. Hvepserederne er begge nede. Efter nogle forsøg nogle tidlige morgener kunne manden pille dem  ned. Og vi står tilbage med diverse hvepsemidler, der skal opbevares låst inde.
Samme dag, som vi havde klaret det, var der en artikel i avisen om hvepseboer. Det er åbenbart et godt år for hvepsene med mange boer. Der stod, at bare man havde fået ram på dronningen, var det i orden, for hvepsene kunne ikke klare sig uden hende. Og det må også have været det rette tidspunkt, for de var stadig i gang med boet og var endnu ikke begyndt på at flyve rundt og finde mad på spisebordet.

hvepsebo efter

Det er et fantastisk bygningsværk. Tænk sig, at de gnaver træ af  og blander det med spyt, så det bliver det fine papirstynde byggemateriale. Der er noget arbejde i sådan et bo. Man får det helt dårligt af at måtte ødelægge det.
Men det går ikke at bygge i et legehus eller under et havebord, hvor der dækkes op til mad og kaffe. Det burde de have vidst.

23. juli
Det hænder jævnligt, at man er heldig. For nogle dage siden kom vore venner med et par “gamle” havebøger helt fra “oldtiden” i slutningen af halvfjerdserne.  Den ene hed oveni købet det samme som denne haveside:- At have en have.-
De er skrevet af Georg Sand .

nye havebøger

Det er fornøjeligt at læse dem. Et tidsbillede af de forskellige elementer i haven. Og der er indtil flere planter, jeg skal stifte nærmere bekendtskab med. Det er heldigvis ikke noget problem. Jeg sætter dem på min ønskeseddel og mine døtre har en rigtig god forståelse for nødvendigheden af at have diverse vækster i haven.

20. juli
Vi får ikke lavet så meget i disse dage. Vi hoster og sprutter og er så trætte.  Vi har ikke helt styr på hvepseboene endnu.  Der flyver stadig nogle få hvepse rundt. De er nemlig ikke inde alle sammen om natten, som der ellers står på hvepsemidlerne.  Så det tager sin tid. Heldigvis har vi kræfter til at nyde at se på haven. De senest udsprungne blomster er havehortensiaerne.

hortensia 2

hortensia 1

19. juli
Det varierer noget fra år til år, hvor meget vi benytter drivehuset. Nogle somre er bare for varme, og der bliver alt for ophedet derinde. I år sidder vi der meget. Der er lunt og læ og lige tilpas. Og vi har fået indrettet os rigtig dejligt derinde i år.

drivehus a

Trompetblomsten er i fuldt flor. Og insekterne summer vældigt i de orange trompeter. Sukkulenterne trives godt og er  meget smukke.

drivehus b

Det er også smukt at kigge ud fra drivehuset. Vi har anlagt et bed med bunddækkeroser, og i år har jeg sat commelinaer mellem roserne. Så kom der lige en enkelt floksfrøplante, og den fik lov til at stå til den skal plantes i floksbedet. Der kom også en del valmuer, og da violer og valmuer er fredet i haven, så bedet pludselig helt anderledes ud end planlagt. Men smukt er det.

drivehus c

17. juli
Det er dagliljetid. Og der er mange dagliljer. I starten satte jeg navn på dem, men så blev de flyttet og skiltene blegnede, og nu kan jeg slet ikke huske, hvad de hedder. De er store og flotte i år – mange 15 – 16 cm i diameter. men jeg har også gødet, og de har stået nogle år på samme sted og har samlet kræfter. Jeg har ikke fotos af dem alle, for hver blomst holder kun en dag. Og jeg er ikke altid hurtig nok med kameraet.  her er de, der havde en fin blomst i dag.

daglilje 1

daglilje 2

dagliljer 3

dagliljer 4

dagliljer 5

dagliljer 7

dagliljer 8

dagliljer 9

5. juli
Vi har været ude af huset nogle dage og haft en dejlig tur. Blandt andet har vi besøgt min brors dejlige frodige have. Her er nogle fotos derfra.

christians have a

Han holder af vand i haven. Her er stor fuglebadssten, han har fået anbragt ved hoveddøren.

christians have b

Her en lille dam i forbindelse med et lille vandløb.

christians have e

Her en anden lille dam i forbindelse med samme vandløb.

christians have c

Og så elsker han roser. Han har ufattelig mange roser . Og han husker, hvad de hedder.Denne hedder Ellen. Desværre har de ikke så godt af regnen lige mens de blomstrer. Men jeg synes, at de står smukt alligevel.

christians have f

Hans koreakornel står i fuldt flor endnu. Vores er afblomstret.

christians have g

Hans tobakpibeplante er voldsom stor og flot.

christians have d

Uanset hvor man vender sig hen er der smukt sammensatte farver og stor frodighed. Og det er en ganske almindelig villahave.

11. juli
Så er det allerede høsttid. Alt det med at så og prikle  og plante ud har jeg helt styr på. Og jeg bliver altid overrumplet af, at der skal høstes. Heldigvis har manden styr på det og kommer med beholdere med gode sager.

så er høsten igang

Her ærter, squash og hestebønner. Siden er der kommet tomater og skoleagurker til.

10. juli
Det går fremad med bedet. Nu ser det sådan ud.

næste trin

I øvrigt har jeg muligvis fundet ud af hvordan det går til, at sneglene lader en plante stå og kun æder de andre. Det kan være planten, der er aktiv. Måske sender planterne advarselssignaler til hinanden, når de angribes, og en plante når at aktivere nogle stoffer, der ikke smager godt for sneglene. Og så får den lov til at være i fred.

7. juli
Vi har et stenbed, der er helt tilgroet . Selvom det er meget smukt har det i årevis kaldt på at blive saneret. Og vi har tænkt, at det skal vi have gjort – engang.

stenbed 1

Så kom barnebarnet på besøg. Ham den store, der elsker at grave. Han gik i gang, og allerede den første dag så det således ud:

stenbed 2

Så nu er vi nødt til at gøre noget ved det. Det glæder jeg mig til.

5. juli
Der har været nogle dejlige aftener med sol og skygger. Her er nogle aftenfotos fra haven.

aftenbillede 1

aftenbillede 2

aftenbillede 3

aftenbillede 4

4. juli
Er der nogle af jer, der kan snakke med sneglene. Så vil jeg gerne bede jer spørge dem om noget. For det første har jeg brug for at vide, hvem de laver overenskomst med.
Jeg bemærkede, da jeg havde plantet en klynge asters, at de meget hurtigt gik i gang med dem, men efterlod en næsten uskadt plante. Jeg tænkte, at det var et tilfælde. Så plantede jeg en klynge frøkenhat. Det samme skete. jeg syntes, at det var underligt. Så gik de til angreb på en hel kasse solsikker uden at jeg havde set det, og de havde efterladt en plante næsten uskadt og de andre totalt afpillede. Den ene kan i hvert fald gro videre og blive “normal”.  Nu begyndte jeg at blive nysgerrig. Senere samme dag så jeg, at af de to små lupiner, jeg havde plantet ved siden af hinanden var den ene ædt og den anden uskadt.
Hvad er det for noget? Hvem har de en aftale med? Eller er de bare kloge? De er i hvert fald ikke langsomme.  De smutter lynhurtigt af sted og er væk før man får fat i dem.
Den anden ting, jeg godt vil vide er, hvad de råber, når jeg kommer og fanger dem. Råber de: “Kom og hjælp mig!” eller “Flygt mens tid er!” eller “Fjender i sigte. Gå til angreb!”

Mens det bliver opklaret er det næste presserende projekt her.

hvepsebo

I legehuset. Jeg opdagede det, da det regnede. Det havde regnet ind på boet gennem revnen i tagryggen , og hvepsene var ved at inspicere det.  Siden har de holdt sig inde.

2. juli
Løvemund er en dejlig blomst. Jeg har erfaret, at de kan overvintre inde i tomatdrivhuset, så det er næsten som stauder. I år har jeg sået to nye slags. Anthirrum Majus Peach og Candy Showers. De er meget smukke. Her er en fyldt ferskenfarvet.

løvemund

Måske er jeg kommet til at bytte frøposerne eller navneskiltene . Den skulle have været mørkerød og fyldt. Og alligevel måske ikke, for jeg har søgt efter den på nettet og fundet billeder af den både som mørkerød og ferskenfarvet.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s