August 2016

Standard

 

For mig er august høstmåneden. Jeg har længe høstet krydderurter og er så småt startet i juli med de første små rødbeder, squash  og lidt ærter. Nu har jeg også høstet løg. De hvide løg er bundtet og hængt op. De røde ligger endnu og venter på at blive bundtet.

høst 2

Og nu fortsætter det med alle de gode sager.Masser af bønner. Det sidste nye er brombær, vinbær og blommer.

30. august
I skal lige se nogle billeder fra morbærbedet. Det udvikler sig godt. Først nogle black eyes.

morbærbed 1

Og her er så  mine pyrenærske geranier. De sår sig selv, og det er anden gang i år, de blomstrer.

morbærbed 3

Endelig min  indigofera.  Den har ikke så mange blomster som sidste år. Måske finder jeg ud af hvorfor.

morbærbed 2

28. august
Dette er ingen madblog. Det er en haveblog. Men mad og have hænger sammen – i hvert fald på denne årstid.
Min bror har ligefrem skrevet om det.

chr. opskrifter

Han sendte mig nogle opskrifter, som jeg printede ud og hæftede sammen.. Han er marmelademester. Og egentlig var jeg interesseret i hans marmeladeopskrifter, hvor han mindsker sukkermængden ved at jævne marmeladen med kartoffelmel.
Dem har jeg endnu ikke fået afprøvet.
Der er en del andre opskrifter med havens grønsager. Især en er jeg faldet for. Han svitser tre slags fintsnittede grønsager , blander dem i et ildfast fad. Hælder tykmælk i og sætter det i ovnen tildækket med staniol. De sidste 20 minutter med revet ost og uden tildækning.
Jeg har brugt ideen 3 gange nu med forskellige grønsager. Første gang en rest tomater i bunden, svitsede gulerødder, kartofler og squash – og nåh ja en rest salat med krydderurter, piskefløde (jeg havde ikke tykmælk) i og revet ost ovenpå. Pragtfuldt.
Næste gang kun grønsager med fløde og ost. Fintskårne kogte bønner, fintrevne gulerødder og kartofler. Det var så godt.
Og i går. Koteletter i bunden. Ovenpå fintsnittede porrer, gulerødder, squash og kartofler . Hakkede krydderurter, fløde og ost. Perfekt. Det bliver ikke sidste gang, jeg varierer over det koncept.
Og nu skal jeg så have undersøgt nogle af de andre gode ideer i hæftet.

27. august
Det er godt nok nogle varme dage, vi har.  Men vi arbejder alligevel både ude og inde. Inde handler det om at lave krydret tomatmarmelade og pickles og anden god mad til gæstebud.
Ude arbejder vi på stenbedet.

stenbed 1

Vi har bestemt os til at lægge ukrudtsdug under det hele. Egentlig ville jeg bare have det bag stensætningen, men da der ikke skal plantes træer eller andet, der går dybt i jorden, så lægger vi det ud under hele bedet.

stenbed 2

Det tager sin tid. Og stenkredsen formes ligeså stille. Vi satser på at bruge de største sten nederst.
Og jeg er i gang med at samle planter rundt i haven til stenbedet og til det gule bed. De skal graves op og renses. Måske skal de deles. Og så potter jeg dem i god jord, så en god start på det ny sted er forberedt.

23. august
Hvert år planter jeg basilikum. En gang plantede jeg dem ude. De senere år har jeg sat dem i tomatdrivhuset. De dufter så vidunderligt.
I år har jeg to slags.

basilikum 1

basilikum 2

Forleden skar jeg 5 planter ned, skyllede dem og plukkede det brugbare fra til pesto. Det blev rigtig godt. Den smager vidunderligt og løfter leverpostejmaden flere planer op.

basilikum 3

Lige dele basilikum og parmesan.To tredjedele presset hvidløg, en tredjedel hakkede pinjekerner, lidt salt og en lækker olie. Oliemængden svarer ca til halvdelen af massen. 

22. august
Vi har haft besøg af min søster. Hun havde nogle af sine billeder med. De er bare dejlige.
Jeg elsker malerier i haven blandt planterne, så jeg gav mig til at fotografere dem, hvor jeg syntes, de passede. Her  er de.

elses billeder a

elses billeder b

elses billeder c

elses billeder d

I kan se mere om hende og hendes billeder , hvis I åbner siden med links.

21. august
Vi har besøgt nogle af vore havevenner, der har en vidunderlig have. Stor, spændende og frodig. Her er et lille  udvalg af fotos derfra. Det viser kun en brøkdel af haven.

ulla og villis have  a

ulla og villis have  d

ulla og villis have b

ulla og villis have g

ulla og villis have h

ulla og villis have i

ulla og villis have j

ulla og villis have k

19. august
Figenbusken er vokset til . Det kunne se ud til, at den vil etablere sig nu. Endelig.

figenstedet 1

Der er rigtig rart i figenstedet i denne tid. Altid læ. Solskin om formiddagen og skygge resten af dagen. Det er også rart at kigge sig omkring.

figenstedet 2

I baljerne til højre er der bla. a. alm.  mynte, amerikansk ædelmynte, laurbær og citrongræs.

figenstedet 3

Og så kan jeg se noget af krydderhaven. I kassen foran appelsintagetes er der kinaløg, som jeg lige har plantet ud. Til venstre for den er der græsk oregano.

18. august
De gule reinekloder er perfekte nu. Modne og lækre. Vi kan slet ikke bruge dem allesammen. Men vi skal i hvert fald nyde nogle af dem.

blommer a

Så jeg har lavet blommechutney efter opskrift i frk. Jensens kogebog.

blommer b

Blommekage efter opskrift i den blå bagebog. Jeg brugte 500 g. Jeg kunne have brugt meget mere.

blommer d

Og så lavede manden blommegrød.
I hans barndom og ungdom var der altid frugtgrød i huset, som blev spist mellem måltiderne. Og  han  laver  ofte frugtgrød, når der er frugter at bruge.  Hvilket jeg nyder.
Uhm. Blommegrød med fløde i drivehuset .

blommer c

16. august
Jeg har haft besøg af en dygtig fotograf. Han gik på jagt efter insekter i haven. Her er nogle af hans fine fotos.

rød blomst a

sommerfugl i blomst a

sommerfugl a

insekt i blomst a

15. august
Så er egetræet ved at blive formet. Hvert år klipper manden træerne, så vi kan færdes under dem. Og så kan der lige blive lidt andre puslerier med at forme træerne.

beskæring af egetræ

Samtidig – et andet sted i haven – renses jorden, så den kan genbruges i stenbedet, når det genetableres.

rensning af jord

13. august
En haveveninde udtalte, at  når vi når hen i juli er det største pres i haven taget af. Det gælder ikke i vor have. Måske er der ikke så meget at prikle. Men der  bliver mere og mere at lave. Der skal fortsat luges og ordnes. Så skal der tages stiklinger. Anlægsarbejderne skal passes. Så er der alle ærgrelserne over , at sneglene æder det, der bliver sået. Der er stadig bede, jeg endnu ikke har rørt i år. Heldigvis er der også høsten.


høst a

Jeg høster squash, mens de stadig  er små. Vi får stegte squash på mange måder. Stegte, revne og stegt sammen med revne kartofler. I saucer sammen med løg og svamper og som squashkage.  Tomaterne spiser vi i salater –  og stegte i ovnen med olie og krydderrier. Jeg har lige lavet tomatchutney.  I glassene er der surbær -jordbærmarmelade.  Der har ikke været ret mange surbær i år.

høst 2

Jeg plukker grønne bønner hver anden dag og får en portion som i dørslaget. De bliver blancheret og frosset ned.  I skålen er den første portion yin yang bønner. Også frosset ned.

10. august
Så har mit andet barnebarn været på ferie. Hun har luget jordbærbed, porrebed og gangene mellem højbedene. Det er bare så skønt. Og vi har været på jagt i biotoperne for af finde grene, der var velegnet til flis. Og nu er der lagt frisk flis på gangene mellem højbedene. Det er behageligt at gå på, ser godt ud – og jeg tror også, at det  gør livet lidt mere besværligt for sneglene.

flisgang

9. august
Jeg vender tilbage til de smukke springbalsaminer, som jeg har skrevet om tidligere. Jeg så jo Søren Ryges haveudsendelse, hvor han fortalte, at det var en invasiv art, der skulle fjernes.
Så det er jeg gået i gang med.
Det er hårdt arbejde, og der følger alt for meget jord med rødderne. Ind imellem har forputtet sig mandshøje dueurt og gederams. Såååå…

springbalsaminer

Man kan så sige, at jeg endelig er kommet i gang med bedet. Jeg har også fundet nogle humleplanter, selvom jeg troede, at de var udryddet. Bedet bliver ikke finpudset i år, men jeg har besluttet at fylde alle de løg i, som der kan være. Jeg har jo tonsvis af påskeliljeløg og sommerhyacintløg liggende fra det stenbed, jeg er ved at omlægge.

7. august
Når jeg står ved mit køkkenvindue og kigger ud, ser jeg bedet med georginer. Det er til at blive i godt humør over, hvis man ikke lige er det i forvejen.  Somme tider, når jeg pakker knolde ned og pakker knolde ud og sætter dem, synes jeg det er for besværligt. Men lige i denne tid synes jeg det har været besværet værd. 

georginer 2

georginer 3

georginer 4

4. august
Vi har de smukkeste chokoladebrune snegle i haven, samt mange lysere brune snegle. De  forstyrrer mine cirkler ret meget. Hver gang jeg har sået noget her i sommer, eks andet hold spinat eller bladbede eller dild- så spirer det så fint, og jeg glæder mig. Efter et par dage er alle spirer ædt, og jeg ærgrer mig.
Det er jeg nødt til at gøre noget ved.
Forleden købte jeg noget kakaoflis, for nogle mener, at det kan sneglene ikke lide at kravle på. Det anbragte jeg hele vejen rundt langs kanten i et højbed.

sneglebekæmpelse

Dagen efter fandt jeg 3 store snegle i bedet. Jeg tænkte, at jeg havde måske ikke fået fjernet alle, før jeg anbragte kakaoflisen. Eller måske var fliskanten for smal. I dag fandt jeg 9 store snegle i bedet. Enten er det falsk reklame eller der er et usynligt musehul, de kommer op af.

Så i  dag har jeg købt sneglenematoder, og de skal ud i aften. Det bliver interessant, om de virker.

3. august
Vores have er stor. Så stor, at jeg ikke kommer rundt over det hele hver dag. Siden rododendron tiden  er jeg ikke kommet så ofte i den del af haven, hvor de gror, og der er et bed, jeg slet ikke har nået at ordne i år.
Men i morges gik jeg den vej og opdagede, at i det forsømte bed var en skov af springbalsaminer skudt op . Nogle 3 meter høje.

springbalsamin 1

De er smukke. Havde jeg set dem noget før, havde jeg sikkert reduceret mængden ret meget. Det er nok meget godt, at jeg først fik øje på dem i dag.

springbalsamin 2

1. august
Her er dagens høst. Bønnerne, tomaterne og skoleagurkerne  kommer til. Det er den rene fryd.

høst 3

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s