April 2017

Standard

Jeg holder meget af påskeliljer. Man kan regne med dem. De klarer oversvømmelser. De dufter vidunderligt, og de holder 14 dage, når jeg tager dem ind i starten af sæsonen. Derfor skal påskeliljerne være månedens foto i april.Og jeg har påskeliljer mange steder i haven, så der kan blive store buketter.

buketten

28. april
Da stormen Bodil væltede egetræet savede vi en del op og fristedes til at lade noget ligge som bænk. Det blev så ikke en bænk, fordi det nederste af træet rejste sig, da kronen blev savet af. Så synes vi det kunne blive et klatrestativ. Da det skød flettede jeg grenene i cirkler og troede, at det blev flot. Det blev det ikke – kun ustyrligt og ubrugeligt. Så vi bestemte, at det skulle ryddes helt af vejen.
I går morges så det således ud:

det sidste slag a

I aftes så det således ud – efter timers hårdt arbejde.

det sidste slag b

Der er stadig meget arbejde, før stubben er væk.  Vi fortsætter ved lejlighed.

27. april
Sikke tiden dog  går og sikke travlt der er i haven. Nu er tiden kommet, hvor jeg om morgenen går ud til drivhusene og lukker op, og om aftenen går jeg ud og lukker. Både i tomatdrivhuset og arbejdsdrivhuset vrimler det med småplanter. Men jeg kan godt mærke, at de kolde nætter sætter bl.a tomaterne lidt tilbage. De plejer at være større på nuværende tidspunkt. Heldig vis ser planterne sunde og raske ud.

vækst a

Gyldenlak, kosmea, lyserøde kornblomster, rosenkål og morgenfruer.

vækst b

I den anden side er solsikker, zinnia, latyrus og snowflakes. I bedrolleren er der bla a. pensionistærter, der lige er brudt igennem.
Så er der tre kasser, jeg vænner til det hårde udendørsliv.

vækst c

Forrest blå kartofler, bagest hestebønner og i midten diverse til udplantning, persille, salat og sådan noget.

23. april
Overbefolkningen af kasser og kurve i fadeburet  er ved at tage af. Æbletiden er forbi og jeg er begyndt at tømme kasserne for knolde, der skal i jorden.

knolde frem

Forrest begonier. Bagved mirabilis og commelinaer. Der er så småt ved at dukke små grønne spirer frem på knoldene, så det er lige tiden at få dem sat i potter – indtil videre i drivhusene.

22. april
De små forårsbuketter er jeg helt blød med.  De korte stilke. De mange farver. og de små vaser i brug.

forårsbuket

Vasen fik jeg for mange år siden af min bror. Han har lavet mange smukke ting i keramik. Og han har eksperimenteret med mange forskellige farver. Jeg kan nu ikke huske andre ting i denne farve. Buketten består af perlehyacinter, påskeklokker, tazetter, primula og kodriver, judaspenge og hyacinter.

21. april
Der har været ubudne gæster i haven og forsyne sig.  Måske er der en sammenhæng med de spor af klove, jeg fandt i den bløde jord forleden.

fremmede på besøg 1

Nogen har skrabet ned til det plast, der er lagt under pilebedet. Og nogen har flænset barken på pilene, der står yderst.

fremmede på besøg 2

Den nogen kan ikke have fået meget at spise. Måske en smule bark? Et lille rådyr måske?

20. april
Mine daubenton kål vokser og vokser. Vi må til at spise løs af dem og få lavet stiklinger, så de ikke bliver helt ustyrlige.

klar til stiklinger

Vi starter med at plukke den lidt.

grønne stiklinger 1

Der er godt nok mange stiklinger. Måske er de for store.

grønne stiklinger 2

Nu står de i drivhuset og slår forhåbentlig rod alle sammen.
Faktisk tror jeg, at tre planter er nok til vort behov. Der kan plukkes og nippes flere gange om ugen til panden, en sammenkogt ret eller salatskålen.

19. april
Det blev så ikke lige i  salatskålen kodriverbladene endte.  Jeg samlede lidt forskelligt grønt.

blandet grønt

Fra venstre forrest: spinat,  skvalderkål, kodriverblade, mælkebøtte, flerårig kål og brændenælder. Og det endte på panden.

grønt på tallerkenen

Løg, rød peberfrugt og grønt fra haven.  Det smagte bare godt.
Og jeg har lige læst at brændenælder er godt mod leddegigt.

18. april
På min runde kom jeg lige forbi området ved regnvandsbedet. Og der er kommet kodriver i massevis. Jeg elsker kodrivere. Og bladene kan spises, så der skal kodriverblade i salatskålen i aften.

afvandingsbed

Nå ja. Noget af det grønne er skvalderkål. Det kommer også i salatskålen. Og kønt er det i hvert fald.

16. april
Vi har lige etableret et nyt “formiddagssol sidde sted”. Så længe træerne ikke er sprunget ud endnu er der dejlig sol der hvor vi er i gang med at lave læ for vestenvinden.

nyt formiddagssted

Når vi kigger til højre ser vi på det sted, vi er gået i gang med at rydde for krat og brombær. Selvom vi stadig mangler en, der kommer med en brændenældegreb, er det et rart kig.

kig til højre

Ser vi til venstre er der pæonbedet. Det er måske endnu smukkere end når det er pæontid.

kig til venstre

14. april
Der dukker jævnligt sjove ting frem, når der ryddes op i haven. En gammel tør gren viste sig at være hul.

sjove pinde

Det må der kunne blive noget sjovt ud af. Vi ser, hvad der sker. Måske noget med snor igennem.

13. april
Det er magnolietid. For mange år siden fik jeg en magnolie af min bror. Den er blevet rigtig stor og smuk nu.

magnolia

Den har ufattelig mange og store blomster.
For nogle år siden havde vi besøg af en masse havefolk i sensommeren, og en af dem spurgte, hvad det var for et træ. Han blev forbløffet, da han fik at vide at det var en magnolie. Så stor og frodig. Hemmeligheden er, at jeg tæt på træet havde parkeret en dynge grangrene, der havde været gennem flishakkeren og “glemt” dem. Det nød den, og siden har jeg ofte brugt nåleflis som jordforbedring ved plantning af træer.

12. april
Der sker mangt og meget i haven. I går kiggede vi på, hvad der var i søen. Der ser slet ikke ud til at være andet end koldt vand og visne blade. men det er der.

søens liv

Salamandre.  Og myggelarver. Og andre småorme og småsnegle. Spændende. Vi skal ud at fiske igen i dag, når solen kommer frem. Barnebarn og mormor.

9. april
Til en fest forleden spurgte en dame om råd om græsplæner. Jeg må sige, at jeg synes, at velholdte og klippede græsplæner er meget smukke, men jeg ved ikke hvordan man får sådan en. Så min holdning er – måske af nød, at plæner med blomster i er meget smukke. Her er fotos af vor plæne i dag.

vorterod

Jeg er så taknemmelig over, at der ikke er oversvømmet underne nødderne mere, og jeg nyder synet af de gule vorterod.

violer

Jeg elsker violer, og de får lov til at gro,hvor de har lyst til. Anemoner, violer og valmuer har særrettigheder i haven, som andre blomster ikke har.

hulrodet lærkespore

Jeg er meget stolt af den hulrodede lærkespore. Jeg fik en knold af min mor for ca 30 år siden. Den satte jeg i det bed, der dengang var forårsbedet. Siden blev det græsplæne, og der er vokset et egetræ op . Jeg har forsøgt at flytte noget af den til det nuværende forårsbed. Det lykkedes ikke. Så nu får den lov til at stå i græsset.

8. april
Jeg har indsat et link til min brors hjemmeside. Han har lige startet en hjemmeside med haverelaterede artikler  samt opskrifter. http://www.christianmunkholm.dk  Læs hans artikel om opstamning. Den er spændende.

7. april
Nu begynder bedene at ligne bede. Forårsbedet, som er bedårende om foråret og ligner ligner en omgang skvalderkål resten af året er begyndt at være rigtig forårs smukt.

forårsbed 2

Anemoner, gudeblomst og bispehue dukker op. En gang var her mange vibeæg. Det er nok vandet, der har fået dem til forsvinde.

forårsbed 1

Her var også mange gule kejserkroner her en gang.  De var væk året efter at jeg havde gjort et ihærdigt forsøg på at rense bedet for skvalderkål. Jeg må være kommet til at ødelægge knoldene.
Men sådan sker der jo ændringer i haven. Nogle mere tilsigtet end andre.

5. april
Den første busk, der er sprunget ud er blå gedeblad. Lonicera caerulea. De blå bær er modne flere uger før de første jordbær.

gedeblad

blåfrugtet gedeblad

Den kan lide fuld sol og er let at formere med stiklinger. Det lykkedes ikke for mig sidste år. Forhåbentlig går det bedre i år.

4. april
Fuglekassen er sat op.

fuglekassen er sat op

De to umalede fuglekasser er blevet camouflagemalet og er klar til at forære væk. Her ses dele af dem.

første kasse

anden kasse

3. april
Det går godt med såningen. Alle de nye frø spirer og bliver løbende sat ud i drivhuset. Det er ikke alle de gamle frø, der spirer, men de får lige lov til at stå lidt endnu, når der er plads til dem.

spirer i drivhuset

De første tomatplanter er så store, at det er ved at være prikletid.

tomater klar til prikling

2. april
Det lav, der vokser på træerne er så smukt. Før troede jeg, at det var tegn på, at træet var sygt og havde det dårligt. Det tror jeg ikke mere.

mos og lav 1

Det fortæller bare, at træet ikke er helt ungt mere. Peter Wohlleben fortæller, at lav bare bruger træerne som underlag og ikke generer dem. Lavets vækst er meget langsom, men det lever længe og klatrer med tiden højt op i træerne. Så skove med meget lav kan være gamle, men sunde  skove.

mos og lav 2

Advertisements

One thought on “April 2017

  1. Sådan har jeg det også med påskeliljer. Somme tider kommer man til at tage dem lidt for givet, fordi de er så nemme. Men de skal alligevel plantes om og deles engang imellem.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s