Juni 2017

Standard

Junis foto er syrener. Jeg har 4 buske med fyldte syrener, som jeg fik fra Heides Planteskole for mange år siden.  De plejer at blomstre smukt med mange klaser. I år er det sparsomt med blomstringen og Beauty af Moscow er helt uden blomster. Jeg må se at repetere, hvordan de skal passes. Måske har jeg glemt at gøde på rette tidspunkt.

29. juni
Jeg har en meget smuk busk stående. Jeg fik den fra min haveveninde Bente, der havde fået en stikling en gang. Flere har spurgt efter dens navn. Og jeg kunne ikke svare.

den smukke busk

I går satte jeg mig til at lede mine bøger igennem, og jeg fandt den. Det er en buddleia alternifolia. Den skulle komme fra Nordkina og blomstre på andetårsskudene. Den fryser let ned, så der er ikke altid så mange andetårsskud. Men i år er den helt fantastisk.

28. juni
Tørring af krydderurter er gået i gang. Jeg tørrer i tørremaskinen. Og jeg er startet med estragon.

Det er den tyske estragon. Den er ikke så sart som den franske og smager lige så godt. Den gror fantastisk og bliver så stor, at den skal bindes op.
Det vil jeg så undgå i år. Derfor startede jeg med at klippe den øverste halvdel af planten og lægge den i tørremaskinen.
Jeg tørrer den ved 20 grader, så det går langsomt, men sikkert.
I skålen til højre er den tørret halvt.

27. juni
Jeg har fået min minihave igen i år. Der er en ekspert i minihaver på den anden side af vejen. Det er hende, der også har lavet mit mosaikbord.
Det er nok 5. år jeg har den, og den vokser jo til og holder op med at være mini hen på efteråret. Så den genopbygges hvert forår.

minilandskab

26. juni
Det er underligt, at jeg er begyndt at høste endnu før jeg har alle udplantninger på plads.
I går høstede jeg hestebønner for første gang. Så vi fik smørstegte hestebønner med hakket persille til aften.

de første hestebønner

Jordbær har vi høstet en lille uge. En lille portion lige passende til to personer.

daglig jordbærhøst

25. juni
Den lille robinje, jeg fik til min fødselsdag er i fuld blomst og har været det et stykke tid. Jeg har stillet den på træterrassen, for det er nok det sted, jeg ser den mest. Den står stadig i potte. Jeg har endnu ikke valgt hvor den skal plantes.

ny rød robinje

23. juni
Pæontiden er i gang. Jeg nyder pæonerne hver gang, jeg passerer dem i haven, og de er mange steder.
Der er naturligvis pæonbedet ud mod vest.

pæon a

Så er der pæonerne mod øst ved rioterrassen.

pæon b

pæon g

Der er mange slags. Jeg kan ikke huske, hvad de hedder. Gennem mange år har jeg sammen med en veninde været på besøg hos pæoneksperten i sæsonen hvert år, og vi har fyldt bilen med nye pæoner hver gang. 

pæon cpæon f

pæon d

Den røde herover har stået i haven i mange år og været enkelt. Da jeg flyttede den og begyndte at vande den blev den pludselig fyldt.  Det har jeg ikke oplevet med andre pæoner.

Selvfølgelig er de også kommet ind i huset.De største hoveder er 16 cm i diameter. Og stilken er stærk. Den kan bære.

pæon e

De fleste pæoner dufter vidunderligt. Og det bedste er næsten, at sneglene ikke rører dem.

22. juni
Vi har de smukkeste blodrøde storkenæb lige uden for døren langs med huset. Og de står så fint lige nu.

blodrød storkenæb

21. juni
Så er det blevet jævndøgn og sommer , hvor vi kan nyde haven fuldt ud og sidde ude hele aftenen. Forleden sad vi i riolysthuset.

rioaften 2

Klatrehortensiaen er blevet som en dejlig hvid væg – lige som jeg har arbejdet på.

rioaften 3

Udsigten fra min plads var skøn.

rioaften 5

rioaften 7

Vi var flere, der nød den dejlige aften.

rioaften 4

16. juni
Jeg viste et foto af en smuk primula og kaldte den en kugleprimula. Det var det slet ikke. Da jeg fik ryddet op omkring den viste det sig klart, at det var en etageprimula.

eyageprimula

Det ses tydeligt, at vi nu er i gang med blomstringen på fjerde etage. Det bliver spændende at se hvor mange etager, der bliver.

14. juni
Det suser meget ind imellem. En gang imellem bliver det for meget for træer og grene. Her er det et æbletræ, der er væltet . En af de gode gule gråstener.  Heldigvis skyder den igen nederst fra stamme, så om nogle år giver den æbler igen. Lige nu ligger den og ser dekorativ ud, indtil vi får fjernet den.

en falden

13. juni
Sidste år plantede jeg nogle træstammestykker til ved drivehuset. Den dobbelte ferskenfarvede løvemund er overvintret og står rigtig fint lige nu.

dobbelt orange løvemund

12. juni
Der er stadig levn efter rådyrenes brug af de små træer. De skyder igen, men skal nok skæres ned og hegnes ind næste vinter, så historien ikke gentager sig. Her er det krølpilen.

ny start 2

Her er det kejsertræet.

ny start 1

11. juni
Søen er smuk nu. Vandet er sunket så meget, at det er til at holde ud, og den er endnu ikke tørret ud. Her er de gule iris sprunget ud i den sydvestlige afdeling af søen.

gule iris i søen

10. juni
Der er flere vidunderlige dufte i haven lige nu. Liljekonvallerne er næsten væk. Det samme med syrenerne. Men så er den uægte jasmin – jeg ved ikke, hvad den hedder rigtigt –  kommet til. Vi har den flere steder i haven. her mod syd  – ind til vandværket.

uægte jasmin

Og den duft skal naturligvis også ind i stuen.

junibuket 1

8. juni
Det gror og blomstrer overalt i haven. Der er næsten ikke tid til at stoppe op og nyde det , så meget er der. her er det en dobbelt geranie i rosenbedet.

dobbelt geranie 

7. juni
For et par år siden kom en veninde med en bakke små selvsåede primulaer. De er så blevet plantet om nogle gange og nu viser de sig i al deres pragt.  Store kugler på lange stilke, der bryder gennem skvalderkål og alt muligt.  Jeg havde af en eller anden grund forventet røde blomster. Det var de så ikke. Men jeg er meget betaget af dem.

kugleprimula

5. juni
Vi var på besøg hos datteren med den store have i går. Der er godt nok sket noget siden rejsegildet. De skulle kunne flytte ind om en måned.

huset

Så skulle jeg lige se opbindingen af hendes æbletræ.

æbletræet

Har I lagt mærke til det? Hun binder grenene sammen, så de danner kredse. Og hun flytter bindingerne flere gange om året, så de ikke hæmmer væksten.

4. juni
Jeg har vist fortalt om alle de planter, jeg har stående, som venter på plads i bedene.
Her der det grønkål og japansk yams. grønkålene plantes ud i dag, og yamsene venter lidt endnu. De skal plantes ud mellem løgene, der lige skal være lidt større.

venteplanter 1

Her er det lilla løvemund og staudeklematis. DE bliver sat rundt om i bedene, hvor der er plads.

venteplanter 2

Her er palmekål og blomster og jeg ved ikke hvad. jeg har ikke helt overblik over, hvor det skal hen.

venteplanter 3

Her er rød penstemon. De skal lige blive lidt større, før de skal i bedene.

venteplanter 4

2. juni
Denne lyserøde klematis klarer sig fint til trods for, at den står udsat direkte for østenvinden. Og den blomstrer tidligt. Den er plantet op ad riovæggen i riolysthuset.
Her er den først set udefra vejen – og dernæst inde fra lysthuset.

klematis 2

klematis 1

1. juni
For nogle år siden anskaffede jeg et lille paradisæble med dobbelte blomster.  Det har stået i en stor krukke. Her i foråret besluttede jeg, at det skulle i jorden midt i krydderhaven.
Mit barnebarn hjalp. Heldigvis. For der var vokset vældige rødder ud af pottens huller. Jeg tror, vi fjernede mere end halvdelen af rødderne, så jeg var noget spændt på, hvordan den klarede sig. Jeg vandede den og snakkede meget med den. Og den klarer sig fint og blomstrer for første gang.

malus dobbelt

Her er den midt i bedet. Den har en tynd stamme og er mandshøj. Og så har den lyserøde blomster.

nærbillede af malus

Advertisements

One thought on “Juni 2017

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s