Æbletræer og æblemost

Page

ÆBLESKOVEN

Så skete det igen. Som det sker hvert år. Ventet og alligevel forunderligt. Der er modne æbler på træerne. Uden at jeg har løftet en finger.

Solen skinner. Himlen er blå. Der er vindstille og jeg kan høre, når et blad falder til jorden.

Og hvordan smager æblerne mon i år? Er der nogle af de helt vidunderlige aromatiske, som jeg opdagede sidste år?

Vi har 60 æbletræer i æblehaven. De er plantet omkring 1945. Jeg kender ikke navnene på alle sorterne. I de 40 år vi har boet her er de ikke beskåret, sprøjtet eller plejet på anden måde. Det har vi hverken haft tid til eller forstand på. I nogle år, da vore piger var i hestealderen, havde vi en islænder gående. Den spiste alle knopper, blade og grene i den højde, den kunne nå. Det var rigtig dejligt, for så kunne vi færdes i æbleskoven uden at skulle gå og bukke os. Derfor er træerne høje med krogede grene. Vidunderlige klatretræer. Og smukke skulpturer. Det er et smukt syn, når aftensolen falder ind fra vest uanset om det er efterår, vinter eller forår.

MEDION DIGITAL CAMERA

PLUKNING AF ÆBLER

Vi plukker de æbler, vi kan nå fra jorden. Det er de mindste. De store flotte sidder oppe i toppen.

Når der er kræfter til det tager min mand en stige og får fat i nogle af dem.

Et år beundrede jeg mit yndlingsæble – jeg kalder det gul gråsten- kiggede på de store i toppen og sagde: ”Bare jeg kunne nå dem.” Da jeg kom ud næste morgen, var træet væltet, og jeg kunne plukke fra toppen. Træet gik ikke ud. Men voksede videre liggende de følgende år.

Det svinger meget hvilke æbletræer, der bærer godt. Belle de boskop og Ingrid Marie er trofaste og giver god høst hvert år. Træerne med de æbler vi kalder rød gråsten- et madæble- bærer også godt hvert år. Træerne i rækken mod vest står kun få meter fra de 30 meter høje poppeltræer. De har ikke så gode forhold som de øvrige træer. De giver æbler en gang imellem. Derfor kan vi selv nu efter 40 år opdage ”nye” æbler i den række. Hele rækken mod øst er små coxorangelignende æbler. De er ofte skurvede og små. Nogle af dem bær hvert andet år. Jeg har læst, at det er fordi vi ikke udtynder frugten, så der er for mange æbler på træerne.

Så er der nogle grønne æbler, der er bedst når de har fået lidt frost. En dame kaldte dem for jernæbler. De er vidunderlige og holder sig fine helt til maj måned.

Vi kan slet ikke spise alle de æbler selv. Selv når der er delt ud til højre og venstre, og venner og bekendte har samlet op og plukket er der stadig mange. Og når efteråret er forbi er jorden somme tider helt dækket af æbler. Og jeg tænker:”sikke et spild”.

æbleskobvinter2

Og dog når foråret kommer er de væk. Spist af fugle og dyr. På et tidspunkt hver vinter plejer en sjakkerflok at slå sig ned og spise æbler. Så æblerne er til nytte selvom vi mennesker ikke kan spise dem alle.

ÆBLESAFT

Nogle år presser vi saft af æblerne. I år har jeg lige frosset 70 liter saft ned. Jeg vil beskrive processen. Det er noget af en sanseoplevelse.

Vi har lånt æblekværnen og pressen af en ven. Det er en presse, der virker på den måde, at vand pumpes ind i en kraftig gummiballon, der så udvides og presser æblemassen mod en si af rustfri stål. Der bruges en del vand i processen.

Først lægges æblerne i blød.

 

Så bliver æblerne vasket enkeltvis, så fugleklatter og andet snavs forsvinder. Skadede æbler sorteres fra.

 

 

De vaskede æbler tørres natten over i kurve i drivhuset.

andet

Så gøres pressen klar. Inderst en ballon, der fyldes med vand, når der presses. Så det grønne filter. Og yderst en stålsi.

2

 

Så skal æblerne kværnes. Her er det de skadede æbler, hvor ormehuller og lignende er skåret fra.

i blød

 

De fint kværnede æbler dufter helt fantastisk. Der skal en spandfuld til en presning. Ca 20 liter.

kværn


Det føles silkeblødt at røre ved. Her fyldes de finkværnede æbler ned i pressen. Saften begynder at løbe allerede før presningen er sat i gang.

æbleduft

Der er  lukket op for vandet , og så kommer der fart på. På trykmåleren kan vi se, at trykket er oppe på næsten 4 bar. Heldigvis er der en overtrykssikring på.

saft

Nu skal der smages. Og det er bare godt.

der smages

Så kommer der ikke mere saft ud af denne omgang æbler. Vandet er lukket ud og pulpen ryger i trillebøren.

pulp

Saften står i store spande i bryggerset til næste dag, så bundfaldet kan synke til bunds og skummet på topen kan samle sig.

ophældning

 

Jeg fryser ned i plastikposer , som jeg har sat i mælkekartoner, så poserne kan få en god facon til at blive stablet. Her er saften klar til fryseren.

i fryseren

Når saften er frosset, trækker jeg posen ud af mælkekartonen. Den kan genbruges til ny indfrysning eller andet.

en pose

Her er en kurv med frosset saft ved at være klar til et længere ophold i fryseren. Vi har saft til mange måneder.

fryserkurv

 

Bundfaldet smider jeg selvfølgelig ud. Men over det er der nogle liter uklar saft. Den bruger jeg til madlavning. I sammenkogte retter i stedet for fond. Eller i kålretter.

bundfald

 

Og så skal jorden selvfølgelig have noget tilbage som tak for de dejlige æbler. Pulpen graves ned.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s