Havens kæmper

Page

Havens hovedpersoner

Jeg oplever træerne som havens hovedpersoner. De skaber livet og stemningen i haven. De lever deres eget liv og er stort set uafhængige af os.

Træerne giver havens lys og skyggespil. De giver læ og lyd og hjem til fuglene.

Vi glæder os hver eneste forår over at bladene springer ud og hvert eneste efterår over løvfaldets smukke farver.

Og træerne tillader, at vi fælder hver vinter, når vi skal skaffe brænde til næste sæson.

træfældning

Jeg er med til at slæbe det, der skal skæres til brænde ind på gårdspladsen og det der er for småt over i biotoperne.

Og hvor er det bare tilfredsstillende, når brændestakkene er færdige og står smukke og solide til tørring hele sommeren og fungerer som vægge i gårdspladsens rum.

brændet på plads

Og når jeg et par år efter går rundt i biotoperne og samler de tørrede smågrene til optændingspinde.

Rødderne

Når jeg går rundt i haven og nyder træerne tænker jeg somme tider på hvor meget af træerne, der gemmer sig under jorden.

I Tor Nørretranders bog fortæller han at der faktisk er ligeså meget under jorden som over jorden. Det synes jeg er ret fantastisk. Rødderne breder sig ligeså meget ud som træets krone.

Jeg forestiller mig hele det netværk af rødder, der spreder sig og blander sig måske ligefrem kæmper lidt – der ti, femten eller tredive meter nede.

Og jeg tænker på alt det arbejde, der udføres. Vand der suges op, mineraler der opløses og optages i vandet og rødder der gror. Måske sker der en masse dernede om vinteren, når træerne står nøgne og ser helt passive ud over jorden. Ligesom, når tulipanløgene sætter rødder og gør sig klar efter de er lagt i september og vi først ser resultatet af arbejdet om foråret.

Havens konge

Jeg husker, da vi for mange måske 30 år siden plantede egetræet – havens nuværende konge. Det blev gravet op i en anden have og flyttet hertil. Det var ca en meter højt og roden var næsten også en meter. Det var et gevaldigt hul, der skulle graves. Men det lykkedes. Nu er træet 18 meter højt og kronen har en diameter på 16 meter.

Siden jeg skrev det har stormen Bodil hærget. Og egetræet stod med blade og blev fældet. På den ene side var det en sorg. På den anden side gav det pludselig lys i området. Vi lod de nederste 2 meter stå/ligge til klatrestativ/siddeplads. På den del af rødderne, der er i luften vil jeg plante husløg og ellers bruge rødderne til klatrestativ for en klatreplante. 

Hvidtjørnen

Nogle træer har vi plantet, andre er kommet af sig selv. Jeg holder meget af dem alle.

Et af mine yndlingstræer er en hvidtjørn. Den oprindelige have havde mod nord en tjørnehæk , som vi fældede, da vi udvidede haven. Heldigvis lod vi et træ stå.

Gråpæren

Et andet er den gamle gråpære. Jeg kalder det havens bedstefar. Det er vist ikke ældre end de andre træer, men det er delvis hult. En efterårsdag stod jeg tæt ved stammen og snakkede med min mand mens vi rev blade sammen. Pludselig følte jeg at min mand lagde en varm og kærlig arm om mine skuldre. Der var bare det, at min mand stod foran mig. Det må være pæretræet, der gav mig en krammer.Det giver os de mest vidunderlige små pærer. En del af det laves til pæremos, som er elsket af de helt små børn i familie og omgangskreds.

For et par og tyve år siden skar vi toppen af gråpæretræet. Det gik ikke helt upåagtet hen i familien. Se kommentaren herunder. Her er tegnin gen.

selvportraet-graapaere-nedskaleret (2)

Thujaen

Så er der thujaen.

For 40 år siden stod en række små tujaer på række og gav læ til gårdspladsen. Denne thuja fik -som den eneste lov at blive stående . Og i årenes løb har min mand formet den og stammet den op.Det er et meget smukt og stærkt træ og fungerer som levende parasol. Vi sidder under thujaen om sommeren, når der er læ og vi har brug for skygge. Og den er perfekt til at hænge små lygter i.

Barnebarnets hytte

Tre elletræer dannede basis for en hytte til barnebarnet.Nu er han voksen og hytten har fået en anden funktion. Væggene er erstattet af rionet med pil og giver støtte for klatreplanter.

Også her er sket ændring . For egetræet væltede ned i hytten, så den blev pulveriseret. Det var lidt trist. Men der har været megen leg og glæde også på det sted i årenes løb.

Magnolietræet

Magnolietræet har haft nogle forrygende år. Der har været så mange blomster og bladene har siddet tæt og frodigt. En erfaren havemand spurgte hvad det var for et træ og blev forbløffet, da vi fortalte,at det såmænd var vores magnolie. Der har i mange år vokset nogle graner syd for den, og nogle af dem er fældet, så træet har fået mere sol. Grankvistene blev kørt gennem flishuggeren og parkeret i en bunke tæt ved magnolietræet. Min tanke var at det var godt at blande grannåle i pottejorden til skovplanterne i min lille plantebørnehave. Det er noget af det også anvendt til. En del lå dog tilbage og det er gået op for mig, at det er hemmeligheden bag magnoliens frodighed.

Grannålebunken har ligget et par år, og der er stadig lidt tilbage.Det har jeg nu lagt omkring et par nyplantede træer – en ægte kastanje og en rød robinje. Så venter jeg bare spændt på, om der er samme mirakelvirkning.

Valdnøddetræet

Jeg elsker valdnøddetræer. Min farmor havde et stort et i sin have. Jeg husker det som noget helt særligt.

Det har altid været mit ønske at have valnødder i haven. Vi har forsøgt os med nogle valnøddetræer. Der er også et, der efterhånden er 8 meter højt. Da havens store bøg gav op i tørken, blev jeg så ked af det, at jeg var parat til at flytte væk fra hus og have. Det år gav valdnøddetræet nødder første gang. Det trøstede og hjalp lidt på det hele. Og jeg forventede en med årene øget mængde nødder. Men årene er gået, og nogle få år har der været nogle nødder.Vi har undret os over, hvorfor det gik sådan Nu har vi bestemt os til, at det skal ned og vi må have et nyt et andet sted.

En dag sad jeg og kiggede i en af min mors havebøger. En hyggelig bog, der hedder ”Kloge koners gode råd til havemænd.” I den står, at eg og valdnød ikke trives sammen. Jeg kom i tanker om, at der står et selvsået egetræ i nærheden. Måske er der en sammenhæng. Måske passer det, hvad der står i bogen. Oplysningen skulle stamme fra Plinius.

Jeg er ved at renskrive min mands digte og skriverier, som er dukket op i forbindelse med almindelig oprydning. Jeg har fået lov at skrive et af hans digte om skove her på min “træside”.

Det kommer her:

Skovene

Skovenes voksende træer

vækster i drift

opad

nedad

udad

organiseret molekylebevægelse

stofdannelse, spaltning, transport

gen- og miljødirigeret struktur

men hvorfra generne?

hvorfor?

dirigeret forløb contra tilfældigt

en genklang af fjern ufattelig styrende ånd?

liv!

skovens vækster

skovenes skabninger?

markernes?

jordens?

mangfoldigt forskellige

fælles om liv

fælles om stof

også fælles om tid?

Advertisements

One thought on “Havens kæmper

  1. Marie Lund

    I 1992 skulle toppen kappes af gråpæren. Det var vist af sikkerhedsmæssige grunde. Jeg var tyve år dengang, og jeg brød mig ikke om at der skulle saves i min gamle ven. Jeg tegnede i den forbindelse et selvportræt, som jeg lige har fundet under oprydning i gamle ting og sager. Det bærer titlen “Selvportræt da gråpæretræet faldt og var faldet”. Jeg sender det til dig på mail, mor, hvis du skulle have lyst til at lægge det på her på din træside. For øvrigt kom træet jo flot igen. Men det gjorde jeg mig ingen forestilling om dengang.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s