Insekter i haven

Page

Insekthotellet

hotel3

For mange år siden summede det lifligt i æblehaven hvert forår. Det var en fryd at gå derude og nyde blomsterne og lyden af bier.

Sådan er det ikke mere. I de senere år har vi kigget på hinanden nogle gange og snakket om, at i år blev der nok ingen æbler, for der var jo ingen bier. Heldigvis er der alligevel æbler hvert år. Nogle år er der ganske vist større overflod end andre år.

Altså kommer der insekter og bestøver æbleblomsterne , selvom vi ikke lige kan se og høre dem. Jeg ved ikke hvilke insekter, det er eller hvor i haven de holder til.

Når vi fælder træer lader vi ofte stubbene stå i mindst en halv meters højde. Og vi gemmer træstykker, som vi kaster ind i vildnisset, hvor der er vildnis.

Og havens eksdronning – det store bøgetræ, der gik ud på grund af nogle års tørke for ca 10 år siden, har vi ladet stå som skulptur. Det er dækket af vedben og klematis. De store grene er faldet af i blæsevejr efterhånden som de mørnede, og nu er det kun stammen, der er tilbage. Så der er steder, hvor insekter kan bo.

Alligevel besluttede vi at ”belønne” insekterne ved at skabe flere bosteder til dem.

På Floriaden i Holland i 2012 var der en af udstillingerne, der viste insekthoteller. Der var adskillige smukt konstruerede opstillinger. Vi synes bare ikke, at de passede til vores vilde have. Og så kom vi til en anden lille afdeling. En tørkehave, hvor bedene var hævet og støttevæggene var bygget op af solide stykker murværk fra en nedreven bygning. Det så smukt ud, og da jeg er blød med genbrug kom ideen til et insekthotel i vores have.

Vi har ikke store stykker murværk liggende, men vi har en del fliser og mursten.

I et område mod nordøst har vi gennem nogle år hævet jordbunden ved at opmagasinere haveaffald og ladet det formulde. Der mangler en markering, der afgrænser bed i forhold til græsplæne. Der er insekthotellet bygget.

hotel5

For at de mange forskellige materialer ikke skal fremstå for rodet, har jeg valgt at lave nogle vandrette “striber”, hvor jeg har sat ens sten på den samme måde.

Så har jeg ellers leget med træstykker og pilestykker, hule sten med kokosmateriale i. Bag ved stenene er der groft tørt træflis.

For at “klistre” stenene sammen har jeg lagt lidt mørtel hist og pist, men sørget for mange huller til insekterne. Det fortalte jeg til en ven, der er murer.

Han lo og fortalte, at mørtel var til at holde stenene fra hinanden – ikke klistre dem sammen. Men da stenene var noget uens i størrelse, var det måske en meget god ide med lidt mørtel.

Et af permakulturens principper er at tingene skal have mere end en funktion. Insekthotellet har følgende funktioner:

-muliggøre logi for insekterne

– danne afgrænsning af bed

– genbrug af sten og fliser

– plads til krukker og puder til at sidde på

hotel4

Hvilke insekter, der tager bolig i havens insekthotel, aner jeg ikke. Jeg har ikke studeret forskellige insekters boligbehov. Men jeg håber inderligt, at det er nogle rare insekter, der vil være med til at skabe en god balance i haven – og ikke vil genere menneskene i haven.

Den første beboer er i øvrigt ikke et insekt. Det er en lille tudse.

GloBEE er en organisation, der støtter bierne. Den har webside: http://www.GloBEEnature.org

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s