Mistbænken

Page

Min mand lavede for nogle år siden en mistbænk af gamle brædder og et par gamle vinduer. For et par måneder siden så den således ud:

mistbænka

Lige nu er den tømt for planter, og man ser vare en gammel sengebund og stigen fra legehytten, der ligger på vinduesrammerne. At jeg går ind for genbrug er vist tydeligt.

I starten var mistbænken fint sortmalet. Om vinteren satte vi vinduerne på, og om sommeren stod de i hesteskuret. Da vinduerne blev for ringe, lagde vi gennemsigtigt plast over og en vintermåtte i kolde frostperioder. For at gøre det rigtig godt, forede vi siderne med 5 cm tykke flamingoplader.

Vi brugte mistbænken til opbevaring af krydderurter og efterårssåede planter. Vi opdagede hurtigt, at musene også synes, det var et dejligt sted. De havde et dejligt spisekammer i mistbænken med friske spirer og forårsskud.  Jeg har købt musegift, men jeg har ikke kunnet nænne at bruge det. Det er jo også musenes have. Og jeg ønsker mangfoldighed af liv i haven. Så længe musene ikke kommer ind i huset må jeg være tilfreds. Men jeg har giften liggende , så jeg kan true dem, hvis de bliver for dominerende.

Efter det første års fiasko lagde jeg en bund af fintmasket minknet og lagde lidt grus på. Det generede ikke musene. De gnavede sig bare gennem flamingopladerne og kom op til planterne. I nogle år brugte jeg så mistbænken til nypriklede planter og andet sart i forårs- og efterårsmånederne, hvor musene kunne finde mad andre steder. Det fungerede udmærket.

Jeg har mit arbejdssted lige ved siden af mistbænken, og en dag, da jeg stod og ordnede noget, hørte jeg smaskelyde. “Juhu. Et pindsvin.” tænkte jeg. Vi havde ikke haft pindsvin i haven siden overtsvømmelsesåret, hvor de druknede. Men hvordan kunne det være kommet ned i mistbænken? Jeg kiggede ned og så et par fine små lyserøde fødder stikke ud under en plastbakke med et par planter i. Jeg løftede plastbakken og så den smukkeste sorte muldvarp i gang med at spise en stor snegl. Den forsvandt som et lyn ned i et hul, som jeg slet ikke havde set. Jeg må sige, at mit syn på muldvarpen som nyttedyr styrkedes. Nu kan jeg bedre klare de mange muldvarpeskud. Det er især om efteråret, at der kommer mange. Min mand siger, at det nok er ungerne, der er blevet store, at de skal øve sig i at grave. Det er jo også godt, at de gennemlufter vores fugtige jord med deres gange.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s