Stemninger i haven

Page

Dufte

Det er november. Jeg er i gang med at grave møg ned. Vi har været så heldige at få et læs komøg af en landmand længere henne ad vejen. Det har ligget et halvt års tid og er i gang med at formulde.

Her er helt stille. Ingen vind . Lunt. Det er rigtig rart. Jeg tager 3 børfulde om dagen. Jeg når nok heller ikke at blive færdig, før vinteren og frosten kommer, men så må jeg jo fortsætte næste efterår. Det er ikke så ofte havens bede graves. Og endnu sjældnere, at de får møg.

Mens jeg graver oplever jeg duftene. Gødningen er så omsat, at den kun dufter svagt og slet ikke ubehageligt. Dens duft blander sig med duften af bladene, der er ved at formulde og duften af jord. Jorden dufter pragtfuldt af grøde og liv selvom det er efterår. Nærmest ubeskriveligt.

Duftene fører an i stemningerne

Det går op for mig, at det er duftene gennem året, der danner grundfarven i havens stemning. Og der er dufte hele tiden. Træer, der rådner og formulder. Frisk græs, der lægges på komposten eller som jorddække i bedene. Duften af hø fra naboens marker. En hel særlig duft er der i høsten, når bønnerne plukkes, når rødderne tages op og når løgene lægges til tørre. Jeg har slet ikke ord for det.

Så er der blomsterduftene. De er der pludselig, og jeg går rundt og snuser til de forskellige blomster og planter for at spore, hvor de kommer fra.

Det hænder, at jeg er den eneste,der kan mærke duften. Somme tider oplever jeg det som om det er solskinnet, der dufter. Eller istapperne.

Når vi skover om vinteren, dufter træet og brændestykkerne, og brændestykkerne  har forskellige farver. Gul, hvid, grøn og rød.

Lyset

Også lyset er med til at skabe stemningen. Den lave aftensol, der skinner ind mellem poplerne og æbletræerne , så stammerne står som mørke skulpturer. Det bliver helt eventyragtigt.

Bål i haven

Mange gode minder er forbundet med bål i haven. Små bål og store bål. Vi har et bålsted til de små lejrbål. Dem har der været mange af. Nogle med madlavning. Mange med små portioner haveaffald. Andre bare med hygge.

De store bål har mest fundet sted ved midsommertid ofte i forbindelse med sammenkomster.

Det er sin sag at stå for et bål. Det kræver en erfaren person, der er i stand til at vurdere situationen. Er det forsvarligt at tænde bål? Hvor tørt er det? Hvor meget vind er der? Og vindretningen – kan det genere naboerne? Hvilke sikkerhedsforanstaltninger? Det skal jo være under kontrol hele tiden. Hvor skal det placeres? Etc.

Heldigvis er min mand en bålerfaren person. Jeg har spurgt ham om, hvor han har lært det. Han er landmandssøn og landbrugsuddannet. Som barn var han med i gårdens aktiviteter – også afbrændinger. Han har lært det ved at være med til det og iagttage de voksne og høre deres overvejelser. Efterhånden har han overtaget ansvaret. Eksemplets magt. Den unge lærer af den ældre erfarne.

Sådan har det også været her. Børn og unge ser og lærer af ham ved vore midsommersammenkomster.

Den lærerproces og tradition er desværre brudt nu, for der kommer flere og flere restriktioner for afbrænding af bål. I nogle kommuner må man kun afbrænde en enkelt trillebør haveaffald af gangen og kun i vintermånederne. Den udvikling gør mig bare så ondt. Hvor er det synd, at vi skal undvære den magi og fortryllelse, som et bål givere en sommeraften.

Og hvor er det synd, at børnene ikke får lært at håndtere et bål.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s